Novo Nordisk

2020-08-14T12:45:39Z

2020-08-14T12:45:39Z

Novo Nordisk investerer 850 millioner kroner i produktionsfaciliteterne i Kalundborg

Bagsværd, Danmark, den 14. August 2020 – Novo Nordisk annoncerer i dag en investering på DKK 850 mio. i udvidelse af sine produktionsfaciliteter i Kalundborg. Med den nye investering runder Novo Nordisk i Kalundborg en samlet investering på DKK 2 mia. i 2020. I Kalundborg producerer Novo Nordisk i dag en række produkter til diabetesbehandling, og med den seneste investering vil et eksisterende produktionsanlæg blive ombygget og udvidet for at skabe yderligere kapacitet til produktion af fremtidens lægemidler.  

”Vi har 50 års ekspertise i Kalundborg, og alene fra årtusindeskiftet og frem til 2019 har Novo Nordisk investeret mere end DKK 16 mia. i produktionsfaciliteterne i Kalundborg. I år har vi annonceret en række yderligere investeringer, hvilket understreger Novo Nordisks ambition om en fortsat styrket tilstedeværelse i Danmark og Kalundborg,” siger Michael Hallgren, produktionsdirektør, Novo Nordisk Kalundborg.

I februar annoncerede Novo Nordisk investeringer for DKK 800 mio. i opgraderinger og udvidelser af produktionsanlægget i Kalundborg, så de i fremtiden vil kunne producere både eksisterende samt næste generations diabetesprodukter. I maj annoncerede virksomheden endnu en investering på DKK 150 mio. i en ny produktionslinje til pak af tabletter. I juni fulgte en investering på DKK 225 mio. Den nye investering på DKK 850 mio. skaber yderligere kapacitet til produktion af fremtidens produkter.

Om Novo Nordisk Kalundborg

Novo Nordisks produktionsfaciliteter i Kalundborg blev etableret i 1969 og dækker i dag et areal på 1.200.000 m2. Novo Nordisk Kalundborg beskæftiger omkring 3.000 medarbejdere, og produktionsfaciliteterne i Kalundborg udgør en hjørnesten i Novo Nordisks globale produktion. Her produceres 50% af verdens insulin samt en række biofarmaceutiske produkter. Derudover pakkes og monteres eksisterende diabetes- samt biofarmaceutiske produkter og i fremtiden også tabletter i Kalundborg.

Yderligere information

Medier:  
Mette Kruse Danielsen+45 3079 3883mkd@novonordisk.com
   
Investorer:  
Daniel Muusmann Bohsen+45 3075 2175dabo@novonordisk.com
Valdemar Borum Svarrer+45 3079 0301jvls@novonordisk.com
Ann Søndermølle Rendbæk+45 3075 2253arnd@novonordisk.com
Mark Joseph Root+45 3079 4211mjhr@novonordisk.com

Vedhæftet fil