
At arbejde hos Novo Nordisk
Novo Nordisk kort fortalt
Novo Nordisk er en healthcare-virksomhed og en af verdens førende inden for diabetesbehandling. Virksomheden har branchens bredeste sortiment af diabetesprodukter – herunder de mest avancerede systemer til dosering af insulin. Novo Nordisk har desuden en førende position inden for andre områder som blødningsbehandling, væksthormonbehandling og hormonpræparater (HRT).
Novo Nordisk fremstiller og markedsfører farmaceutiske produkter og serviceydelser, som gør en væsentlig forskel for patienter, behandlere og samfundet.
Novo Nordisk har hovedkvarter i Danmark, beskæftiger ca. 26.000 fuldtidsmedarbejdere i 80 lande og sælger sine produkter i 179 lande.
Novo Nordisks B-aktier er noteret på børserne i København og London samt på New York Stock Exchange i form af American Depositary Receipts (ADR’er) under symbolet ’NVO’.

