Novo Nordisk i Hjørring - Needle Manufacturing & Sourcing (NMS)

NMS har ansvaret for produktionen af alle nåle til Novo Nordisks pensystemer og andre doserings-‘devices’.

Vi bor i Hjørring, og fabrikken beskæftiger lidt over 210 medarbejdere, fordelt på ca. 150 faglærte og specialarbejdere og 60 funktionærer.


NMS har ansvaret for produktion af mange millioner nåle om året. Hver nål kommer i ‘berøring’ med en diabetiker – og den skal fungere. Kvalitet er dermed altafgørende, og kvalitet gennemsyrer dagligdagen i NMS.

I Hjørring foregår produktionen døgnet rundt og omfatter:

  • Støbning af plastkomponenter
  • Montage og pakning af de enkelte dele
  • Logistik
  • New product entry

Støb

I støberiet støbes alle de plastkomponenter, der omgiver nålen. Det foregår fuldautomatisk med overholdelse af alle gældende hygiejne- og miljøkrav. NMS’s værktøjsmagere og maskinarbejdere fremstiller selv forme og står for vedligehold af alle maskiner.

Montage og pakning

Efter støbningen monteres plastkomponenterne sammen med rå-nålen. Dette foregår fuldautomatisk med anvendelse af den nyeste teknologi på området. En stor del af denne teknologi er udviklet af ingeniører og teknikere i NMS.

Efter monteringen pakkes nålene i æsker, der igen ved hjælp af pakkerobotten bliver pakket til forsendelse efter en forudgående sterilisering.

Logistik

Logistikafdelingen med i alt 15 medarbejdere har ansvaret for indkøb af samtlige råvarer, lager, produktionsplanlægning og forsendelse af nåle til hele verden.

New product entry

New Product Entry har til opgave at introducere nye produkter til produktionen, samt at optimere de eksisterende produktionsmetoder og processer.

Hvad kræves der af en NMS-medarbejder?

  • En god uddannelsesbaggrund:
    For produktionspersonalet gælder, at de skal have en god skolebaggrund – specielt lægges der vægt på dansk, regning/matematik og engelsk – og ellers være villige til at gennemføre den uddannelse, Novo Nordisk tilbyder.
  • Kvalitetsbevidsthed:
    Kvalitet er en topprioritet, og det forventes, at den enkelte medarbejder holder den høje kvalitet, selv når alle har travlt, og der er stress på.
  • Samarbejdsevne:
    Alle – fra den øverste leder til den yngste produktionsmedarbejder – er en del af et team. Ud fra de overordnede rammer tilrettelægger og fordeler de enkelte team selv deres arbejde. Det forventes, at alle deltager aktivt i teamets arbejde – arbejdstilrettelægning, løsning af problemer m.m.

Job i NMS?

Ledige job vil blive annonceret her på sitet.
Vil du vide mere om Hjørring og lokalsamfundet; så klik her
www.hjoerring.dk

  •  

Vacancies


94 jobs are now available at Novo Nordisk worldwide


Choose Country
Use the list below to choose country and to access the available jobs

  •  
  •  

Jobagenten

Hvis du tilmelder dig vores jobagent, modtager du en e-mail, hver gang en ny stilling matcher dine ønsker.

Tilmeld dig her
  •  
  •  

Testimonials

Her kan du læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Novo Nordisk.

Læs mere
  •  
  •  

About Novo Nordisk

Her kan du finde meget mere information om Novo Nordisk f.eks. hvad vi laver, vores værdier mm.

Læs mere
  •  
  •  
History
  •