This website uses cookies. By continuing to browse this website you are agreeing to our use of cookies. Find out more by reading our privacy policy. Read more
Hanna Redmond, 22 år, kontorelev
Ved en del om motocross, men er også glad for at læse romaner. Har købt hus med sin kæreste. Trives bedst, når hun har mange bolde i luften. Motto: English, it's my language
”Det betyder meget for mig at bevare engelsk som et sprog i min hverdag. Min familie stammer oprindeligt fra England. Efter at jeg er flyttet hjemmefra, kan det være svært at holde det ved lige. Derfor søgte jeg en elevuddannelse i Novo Nordisk, hvor engelsk er arbejdssproget. Og hvor man vil gøre en forskel! Det er et fedt mål at ville kurere diabetes.
Rund mad
En af mine sjoveste arbejdsopgaver har været at bidrage til kantinekonceptet på World Diabetes Day. Jeg har fået masser af ros og opbakning til min ide om, at vi skulle servere rund mad, fordi logoet er rundt. Alting bliver skåret i runde skiver. Frokosten er bagels osv. Jeg indhenter tilbud hos leverandørerne og sørger for indkøb. Det er blevet mit eget lille projekt.
Ansvar
Jeg har også arbejdet med større arrangementer under TakeAction!, som er et Novo Nordisk-medarbejderprogram, hvor man kan udføre frivilligt arbejde, der gør en forskel i vores samfund. Det er rigtig tilfredsstillende at få så meget ansvar og opleve den der rus, når et stort projekt lykkes. Når alle er glade, selvom der lige op til har været en masse praktiske problemer. Så kan jeg godt blive helt høj!
Basisviden
Jeg skal have et job med en alsidig hverdag, og det har jeg her. Jeg er også glad for, at jeg kommer rundt i mange afdelinger og får en god basisviden på mange forskellige områder. Jeg håber, at jeg kan blive på Novo Nordisk, når jeg er færdig som elev.
Gode råd til kommende elever: Vis hvem du er. Vær ikke bange for udfordringer.”
















